Her er der indslag fra medlemmerne / læserne m.fl. om bl.a. jagt- og naturoplevelser.

 

Det er Webmaster alene der vurderer om det indsendte stof egner sig til publikation på siden. Endvidere forbeholder jeg mig ret til at tilpasse tekst og billeder, uden indsender får det til gennemlæsning inden offentliggørelse! 

 

Indlægget må gerne være anonymt, men ved indsendelse skal navn etc. oplyses, samt en bemærkning om ønsket anonymitet.

 

Ræve- og Hanejagt Gammel Kjøgegaard 19. januar 2013

Uret ringer en dejlig januar morgen kl er 6.30. Datoen har ramt den 19 og dagen er kommet, jeg skal på min første jagt . Da ræve/fasan jagten blev slået op på KHjagt hjemmesiden, sendte jeg straks en mail og meldte mig til. Det er til trods for,  at jeg kun er ved at tage jagttegn i foreningen. Men tænkte det kunne være en gylden mulighed for at lære mere om jagt og få en hyggelig dag i naturen. 

 

Og jeg blev på ingen måde skuffet.

 

Tøjet var planmæssigt lagt frem, temperaturen var godt under frysepunktet, så det bestod af flere lag. Bilen blev startet op og jeg fik lidt hurtig mad.

 

7.30 trillede jeg ind på parkeringspladsen til klubhuset og meldte min ankomst. Straks efter sad jeg i en anden bil, på vej til jagthytten, snakken gik, naturligvis på jagt.

 

Ved ankomst til hytten var der flot dækket op på bordene, der manglede ikke noget. Udstoppede fasaner udgjorde selvfølgelig bordpynten. Morgenmaden gled ned,  Temperaturen i rummet steg, godt hjulpet på vej af brændeovnen, humøret gik samme vej. Bedst som man har sat sig til rette, møder man en tidligere medkursist, endnu en gang drejer snakken sig om jagt, Herligt !

 

Efter morgenmaden er veloverstået, blæses der til parole, hvor der blev orienteret omkring jagten, jeg suger selvfølgelig til mig.

 

Vi bliver læsset op på vognene, Erik mangler lige et par vanter, men da chaufføren ikke er informeret, kører vi alligevel. Det sjove er jo så at Eriks hund Olga, stadig er på vognen, så vi bliver alle hundepassere for en stund.

 

Ved første såt, går jeg med som driver. En helt igennem spændende oplevelse, godt hjulpet på vej af Lars og hans hund.

 

Ved anden såt får jeg æren af at være stopper og får endnu en gang selskab af hunden Olga, således at Erik har hænderne helt frie til skud.

 

Herefter går turen til en større markremise. Alle jægere bliver sat på post og jeg snupper en plads ved Rene. Fasanerne viser sig og der afgives nogle flotte skud. Tilmed viser et rådyr sine evner som hækkeløber. Desværre rammer den altså hegnet første gang, men formår alligevel at løbe ind i skoven.

 

Endnu en såt bliver gået igennem, dog uden det store fugle resultat. Til gengæld kunne jeg næsten have nappet en hare med hænderne, så tæt som den løb på mig.  

 

Da jeg jo ingen kanon havde med, kunne jeg jo ligesågodt bruge min hænder til noget fornuftigt, så jeg samler et par fugle op inden vi går tilbage til vognene og triller en tur ind i skoven. Her holder vi en drikke pause og der bliver igen snakket frem og tilbage om jagt. Til trods for de lave temperature er humøret stadig højt.

 

Ved den sidste såt bliver der igen set rådyr, og det er tydeligt at fasanerne ved hvad der skal ske. De fleste fulgle forsøger at holde sig til jorden. Så må sige at så dumme er de fugle altså heller ikke. Til trods for det, bliver her endnu en gang nedlagt en del fugle.

 

Endnu en tur på vognene bliver tilbagelagt, kun afbrudt af lidt fodring i skoven.

 

Tilbage ved hytten holdes der parade og der blæses endnu en gang i jagthornene.

 

Jagten er ovre og alle mand vender snuden tilbage til Herfølge. Her skal der endnu en gang lidt indenbords. Sild og rugbrød står allerede på bordene, det blive indtaget med fornøjelse. Herefter severes en virkelig god mørbradgryde med tilhørende ris, som jeg også finder plads i maven til. Bøder bliver retsmæssig og humorrstisk uddelt og jeg vælger at takke af og vende snuden hjem til familien.

 

Et kæmpe stort tak til alle der var med på ”min første jagt” Det var hele vejen igennem en virkelig behagelig oplevelse og helt sikkert ikke sidste gang. Tak for jeres dejlige modtagelse og medinddragelse i, den for mig, ukendte jagtverden.  

 

Da jeg i løbet af dagen har mødt omkring 30 nye mennekser, og en del hunde, vil jeg gerne undskylde for min manglende hukommelse af navne. Det kommer vi sikkert til at grine af fremover.

 

Knæk og bræk

Andreas Gustafsen, en kommende nyjæger