Bukke 2008:

Jeg lukker dette år med en historie fra Michael:

DEN, DER GEMMER TIL NATTEN, GEMMER TIL KATTEN! Det gamle ordsprog genlød i mine ører i bukkejagtens sidste dage. For 1. gang i mit liv lod jeg nemlig bukken gå i midten af juni, da jeg skønnede ham for "bette". Hovedårsagen til dette valg var, at jeg på reviret havde været heldig tidligere at skyde en buk, og aftalen med lodsejeren var, at der ikke måtte skydes mere end 2 bukke - fair deal set i.f.t revirets størrelse. Bukken, en lille men kraftig, ulige gaffel, så jeg flere gange i løbet af bukkejagten. Jeg havde sat mig for, at fik jeg chancen i den sidste uge af bukkejagten, ville jeg prøve ham. Jeg håbede selvfølgelig på en stor buk, men en sådan kom ikke ud af skoven! Den sidste uge oprandt, og væk var bukken. Jeg var stort set af sted hver dag, men nej, bukken var som sunket i jorden. Det gjorde nu ikke så meget. Jeg havde været enormt heldig i år og fået 2 bukke - ikke noget der normalt ligger til mig - så jeg var tilfreds også selvom, bukken ikke viste sig. Den sidste aften var jeg, som stort set alle andre bukkejægere ude. Jeg sad og nød synet af 1 rå med 1 lam og 1 rå med 2 lam. Alt i alt holdt der 3 råer med tilsammen 5 lam til på 18 tønder land, hvilket tegner godt for de kommende år. 10 min før lukketid kommer der et dyr ud fra skoven 30-35 m fra mig - BUKKEN - jeg finder ham i kikkerten og slipper kuglen - bukke tegner - løber 30 m. og forender - HVOR HELDIG har man lov at være - sidste dag og sidste minutter i bukkejagten - hvilken oplevelse - det oplever jeg aldrig igen! Michael

Så blev der ryddet lidt ud i mellembukkebruserne på øen, skriver Per - det var god jagt for os alle 4:

  

JEG GÅR EFTER RØDVINEN: Endelig blev det bukkejagt igen. Den nye (brugte) riffel, sponsoreret af "hende der bestemmer", var indskudt, så jeg var klar!! Den 16. maj var jeg på plads til solopgang – dyr så jeg ingen af, men kunne da nyde, at naboen skød en gaffelbuk 200 m. fra mig. Om aftenen så jeg en god buk, men han ville ikke, som jeg ville have ham til. Næste morgen havde Mogens og jeg aftalt at køre i mosen. Forventningerne var bestemt ikke store, eftersom der på 20 år, kun var skudt 2 bukke. I lighed med tidligere år var der dog tydelige tegn på, at bukken strejfede igennem mosen af og til, så måske i år skulle være året? 15 min før skydetid var jeg på plads i den væltede pil ved åen. Jeg sad og bandede lidt over, at vi var kørt derned, for man sidder mildest talt ad H til, og buk troede jeg ikke meget på. Kl. 05.20 stod der et dyr på naboens eng 200 m. ude – BUKKEN! – ”Kom nu!” tænkte jeg, men han gik og nød det, så han ville ingen steder. Da klokken var tæt på 7, som var det aftalte mødetidspunkt, kom bukken pludselig tordnende imod mig. 20 m ude stoppede han for at springe over åen – fint, jeg var klar og fuldstændig overbevist om, at han skulle "sikre", så snart han var over åen, og så ville han være død… - Tro om igen dit (mit) fjols! - Bukken stoppede ikke, men forsatte. - Jeg brummede - bukken stoppede bag de tørre siv - jeg trak med og forsøgte i bedste John Wayne stil at ramme bukken, selvfølgelig uden held. At jeg aldrig lærer det! Selvbebrejdelserne var store og bukkekaffen i foreningen smagte ikke så godt, som hvis jeg havde gjort, som jeg burde, nemlig udlade at skyde! Min smukke kone havde bestilt røget dyrekølle til det kommende kobberbryllup og proklameret, at det var da godt min far havde skudt 2 bukke den 16. maj, så kunne vi da få køllerne fra ham!! Det gjorde bestemt ikke drillerierne mindre fra såkaldte ”kammerater”. Dagene gik og trods mange pürsch’er så jeg ingen buk på skudhold. Ja, ja dit fjols! Tænkte jeg, Du har haft din chance!

Grundlovsdag tog jeg ud om morgenen. Kort efter jeg havde skænket den første kop kaffe, kom der et smaldyr ud fra skoven, der fortsatte bag om remisen ud af mit synsfelt. 15 min. efter ser jeg et dyr – ”Nå nu er smaldyret på vej tilbage!” tænkte jeg.. men HOV, der er jo LIDT mellem ørerne! - Spidsbukken kommer ret imod mig - vender og går stille og roligt tilbage mod skoven - jeg fløjter - bukken stopper - jeg slipper kuglen, og bukken forender med en  bladkugle efter 30 m. løb. Jeg ved, at mange tænker "sikken en idiot at skyde de små bukke", men for mig er størrelsen på opsatsen ikke det vigtigste - oplevelsen for mig, er og bliver det største - jeg var enormt taknemmelig, bukkejagten var reddet, og jeg havde nu et emne til kategorien "den mindst buk" - der i mine øjne burde omdøbes til "Michaels kategori".

Lørdag morgen tog jeg på Skovgården. Jeg havde tidligere set en god buk her men trods det, at Mogens og jeg havde kørt efter ham flere gange, havde vi ikke set skyggen af ham igen, så jeg var mere og mere sikker på, at bukken var død. Da jeg går på plads, støder jeg en rå, heldigvis skælder hun mig ikke ud. Efter ca. 30 min. kommer hun gående tilbage mod remisen. Da hun når de små graner, kan jeg kun se hovedet af hende og kun, når hun er fuldt oprejst. Ok, tænkte jeg, det er så sidste gang, du behøver at køre herud, for kommer bukken, kan du ikke se ham alligevel. Pludselig hører jeg noget "skramle" inde fra remisen, som jeg ikke kan bestemme, hvad er - 2 min. efter kommer der et dyr ud fra remisen 20 m. fra mig – BUKKEN! - op med riffelen - jeg skyder, og bukken forender på stedet - "Det er den dejligste morgen i 100 år, og jeg lever" - 10 sek. efter står jeg ved mit livs buk (ja, ja det siger ikke så meget). Bukken var en god seksender, og ham som jeg havde set 14 dage forinden. Knæk og bræk - Med jægerhilsen, Michael.

 

 

Så var det min tur. I aften var vi en tur på jagt – og jeg valgte stigen i hjørnet i område 8. Da jag kom derned omkring kl. 20.35 var der en lille seksender og en gaffelbuk. De blev dog forstyrret og gik ind i skoven. Jeg kom på plads i stigen og allerede 10 min. senere kom de begge ud igen og begyndte at spise. Seksenderen stod med front mod mig i ca. 5 min, inden den vente siden til, og var død i skuddet. En dejlig solbeskinnet aften. Mvh PH.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Det er ikke nødvendigt med vækkeur i disse dage!..." siger schweisshundefører Henning Andersen i et kort interview - læs det hele her. (Og bær over med at jeg har skrevet det, så ikkejægere også kan følge med)

 

 

 

 

 

 

Sydengland 5. maj. NØJ for sat.. - var den første indskydelse, da bukken rejste hovedet. Et splitsekund var nok. Guiden Ray var allerede blevet lav og på vej tilbage for at komme om på den anden side af hegnet. Planen var at komme frem gennem hegnet igen ca. 70 meter fra bukken. Imidlertid var bukken da forsvundet. Enten var vi opdaget, eller også var bukken trukket om på marken bagved. Tilbage igen og helt ned i den anden ende for derefter at angribe igen fra den anden side. Halvt kravlende gennem en veksel i et andet hegn stivnede Ray pludselig. På hans fagter forstod jeg, at riflen skulle stikkes ind til ham. Forsigtig fulgte jeg bagefter. Midt i hullet bemærkede jeg gennem huller i bladene bukken stå og sikre 40 meter væk. Den vidste, der foregik noget i krattet, men vidste ikke hvad. Det kunne være en rival. Riflen blev listet gennem grene og blade således at mundingen ragede fri. Stod i halv feltskide-stilling og bemærkede herunder bukken komme nærmere. Skød straks en skrå bladkugle. Var på det tidspunkt overbevist om, at det var den største buk til dato. Fremme på valen lå en 2-årig lys og tynd seksender. Hold op, hvor kan lyse middelstore bukke snyde i det rigtige/forkerte lys. Mvh. A. Nonym.

 

 

 

Var i går aftes nede på jagten. Drak en kop kaffe med Lone og Poul Henning i jagtstuen, hvorefter vi gik ud v. knap 20-tiden. Jeg valgte at gå ud i område 3 i stige D, på volden v. markhjørnet, da den forholdsvis stærke østenvind næsten forhindrer anvendelsen af de fleste stiger i øjeblikket. Nåede ud til markhjørnet, hvor jeg så en buk på den anden side af remisen, den var så langt væk, at jeg ikke med sikkerhed kunne bestemme dens opsats, men mente det var en seksender. Satte mig op i stigen og håbede på den ville gå rundt om remisen - og den gjorde det s'gu. Omkring kl. 20.20 rundede den - (og det var en seksender, ikke lille, men heller ikke kæmpestor) -  det nordvestlige hjørne v. brakmajsen og vandrede lige så stille ned langs vestsiden af remisen. Da den nåede ca. midtvejs gjorde den holdt, trissede lidt rundt, nærmest på stedet, gik lidt videre, stoppede op og stillede sig an. Kl. 20.25 leverede jeg den med en bladkugle. Den lavede et rejehop og spænede videre langs remisen og ind i skoven. Jeg ventede en fem minutters tid, hvorefter jeg gik over til skudstedet, hvor der var masser af blod. Jeg kunne følge dens schweissspor hele vejen til grøften og ind i skoven hvor den lå forendt ca. tredive meter inde. Den vejede 20 kg. opbrækket. En rigtig dejlig og smuk aften.

 

1. juni:  Stevns - søndag d. 1. juni. Nåede på plads lige efter solopgang. Var ikke ligefrem sprunget ud af sengen. Fik mig placeret for enden af et hegn, hvorfra jeg til den ene side kunne se langsiden af en remise ca. 90 meter væk. Til den anden side kunne jeg dække en langside og en endevæg af en granholm ca. 300 meter væk. En rå var allerede ude på langsiden. Kunne se hele dyret grundet vårafgrøder på marken. Muntrede mig ligeledes den næste times tid med haretumleri her og der. Kl. 0545 sås igen et rødt dyr på siden af granholmen. Kunne via kikkerten konstatere, at det var en buk, - vist endda en pæn en. Et minut efter var råen fra tidligere ligeledes ude på siden. Fattede riffel og skydestok og så ellers foroverbøjet op langs hegnet. Bukken stod med hovedet inde i en busk, mens råen var optaget af bukken. Fik oppe langs hegnet set, at bukken var seksender. Kom lidt tættere på og fik mig lagt ned i skydeposition. Afventede nogle minutter indtil bukken stod stille og med siden til. Det var  begyndt at værke i nakken. Korset op på knoglen og så lige nogle cm. højere op - PAW. Så bukken tumle omkuld ind i brændenælderne. Bemærkede et bagben spjætte lidt. Blev liggende og nød situationen et stykke tid. Var glad for, at jeg alligevel var kommet af sted. Kraftige røde Stevns-bukke er godt nok flotte. Synes også, at bilen kørte ekstra fint hjemad.

Med jægerhilsen.

 

 

31. maj: Så fik jeg endelig "fremkaldt" billederne fra lørdag hvor jeg skød denne gaffel på engen i område 1. Jeg var på området fra fredag aften og var ude i område 1 og 3 stort set hele tiden. Jeg må sige at det er fantastisk at Ørn allerede har sat fugle ud og at de er fuldvoksne! Mange fasaner er der over alt. Der er også hare, egern, dyr og alt muligt andet levende. Om gaffelbukken er der ikke så meget at sige. Der var den ene af de to bukke jeg så fredag aften. Begge var forholdsvis sky. På opsatsen som var uregelmæssig og ikke særlig høj vurderer jeg den til at være en returbuk. Nedlagt er jeg sikker på at det blot er en uens gaffel. Tænderne virker ikke nok nedslidte til at den kan være retur. Nå, men det mest bemærkelsesværdige var at jeg ikke fik mig skrevet ind i bogen da jeg gik fra område 3 til 1 lørdag aften. Så Lone var ved at sætte PH af ved kastanietræerne da de så mig. Jeg havde rigeligt tid til at snakke, da bukken var kommet ud på marken, havde esset lidt og så lagt sig ned. Der lå den så i 2 stive klokketimer, mens jeg stod parat med trefod og riffel. Så jeg nåede at vise Lone hvor den lå inden jeg igen stillede mig klar. Kvart over 8 rejste den sig endelig op. Med front mod mig!. Der stod den så i 15 minutter inden den endelig vendte sig for at gå tilbage i skoven. Så skød jeg den. Brækket vægt 17 kg. K.h. Jan Bo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

29. maj: Per og Smeden var en tur på Tærø - det kom der flg. trofæer ud af: (Jeg HAR fået historien - og der er ikke plads på denne side til at bringe al deres pral!)!!

Smedens buk og....

Pers buk.

24. maj nedlagde Per denne buk på Sandbygaard - samtidig fik han stof til et nyt kapitel i hans forskning omkring: "Kan man bruge sin pande som rekyldæmper..?"

 

 

 

 

 

Søndag d. 18. maj: Kørte på jagt i søndags kl. 17,30 (Guldborg, Falster). Nåede kun at komme på plads og stå der i 20 min. Da kom ham her gående nede på stranden og nød solen. Skudt på 25 m. afstand, faldt på stedet. Det er den første buk skudt på denne jagt. Seksender på den ene stang og morder på den anden. Med venlig hilsen Kenneth Skov Olsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

19.maj: Ringenes herre er en kvinde! - Læs Lones historie her:

Søndag d.18 maj skød jeg denne buk. Han kom alene ud fra skovbrynet på græsbrakken og efter nogen essen m. måsen til, vender han siden til og forender på skudstedet kl. 20:40. Da jeg brækker bukken, tager jeg som altid mine 3 ringe af og putter dem i bukselommen. Efter endt brækning og nedgravning af waid, vil jeg hente bilen begiver mig på vej. Undervejs finder jeg ringene frem for at tage dem på - men der er kun 2!! Vielsesringen er væk?? Panik, panik; leder tilbage ad sporet og ud på græsset; men tusmørket falder på; jeg må opgive og vende tilbage og fortælle min mand, der har været på jagt i den anden ende af skoven, den kedelige nyhed. Jeg vender tilbage dagen efter med en metaldetektor, det har regnet om formiddagen, jeg er der kl. 14:30 og leder først på sporet; efter kun 5 min. søgen finder jeg min vielsesring uden brug af metaldetektoren! Glæden er stor; nu kan jeg kalde mig både bukkejæger og "Ringens Herre/Kvinde". Ja, og hjemme er det som at være nyforlovet igen - vi har kun været gift 2 3/4 år!

kh Lone

 

 

19. maj: "Det tog næsten 2 timer at pürsche mig ind på det jeg helt klart troede var en 6-ender!" melder Jesper. "Jeg har aldrig set en opsats der i den grad snyder og også blev skæbnesvanger for bukken!"

 

 

 

 

 

 

 

 

Finn Oxfeldt skriver: Bukkekaffe lørdag d. 17. maj: Så kom der blod og bukke på bordet som synlig bevis for, at det er en jagtforening, vi er medlem af, og det ikke kun er en skydeklub, der har til huse på Billesborgvej. Udestuen blev fyldt op med et rekord stort antal jægere til bukkekaffe med tilhørende brød, pålæg og en lille en, - plus snak og fællesskab om en fælles interesse. Som tidligere år havde nogen set mange bukke, - andre stort set ikke et hår. Men fakta er, der blev fremvist 13 skudte bukke på plænen, omend der nok lå lige så mange derhjemme og ude i bilerne. Til stede var selvfølgelig også et lille hold af jagthornsblæsere til at ære sommerbukken. Ud over de sædvanlige historier om nabojægere og gode jagtsituationer kunne man besigtige mange flotte bukke på paraden. Særlig fremhæves skal en faktisk fuldstændig regelmæssig ti-ender buk. Ikke kun nogle ekstra knaster, men reelle sprosser, som et armbåndsur ville kunne hænge på. Med bukkekaffen er der således dannet materiale til gode lærerige jagthistorier. Følg med i Ørnens ” Bukkeprotokol 2008 ”. Knæk og bræk fra Riffeludvalget.