Per B. tog dette billede på vores jagt i slutningen af bukkejagten - Jeg vil forsøge at tage billeder af den senere - vi har besluttet at frede den!

EFTERSKRIFT - Lammet er ikke set siden :-(

Og d. 14. juli "skød" jeg ham her, han satte sig lige ved siden af stigen efter lang tids puslen bag mig - det er nok hans søster der gik foran stigen.. De teenagere altså.. tsk - tsk.

Så fik jeg skudt min sommerbuk. Jeg tog ud i område 8 og gik ind mod marken fra det spor som er mest mod øst. Godset har harvet eller noget, så det er rimeligt blødt de fleste steder. Regnen den sidste uge har ikke gjort det bedre. Nå men på vej mod stige P som er stigen ud mod marken mod vest så jeg pludseligt en lille gaffel buk. Jeg blev noget overrasket, for jeg fik øje på den netop som jeg kiggede op efter at have kontrolleret, at jeg ikke brækkede et ben i den bløde jord. Den var mindre en 10 meter væk. Så frem med fotoapparatet og tag et par billeder. Ned på knæ for at se lidt mindre ud, hvis den skulle se mig. I den kraftige vestenvind var der ikke den store sandsynlighed for at den kunne få fært af mig. Efter en god halv time listede den endeligt så lagt ud på marken at jeg kunne komme videre. Jeg klarede de sidste få hundrede meter til den stige jeg havde udset mig blot for at konstatere, at der gik to rå’er og essede umiddelbart foran stigen. Så jeg lagde mig bag den lille vold ud mod marken og nød det smukke syn. Efter et lille stykke tid spankulerede et nyt dyr ud på marken. I kikkerten kunne jeg se at det var den mindste spidsbuk jeg nogensinde havde set. Ja dyret havde en pæn størrelse men opsatsen var betragteligt under ørene. Det forhindrede ham ikke i kækt at lege stange-lege med de to piger. Heldigvis blev de hurtigt trætte og gik tilbage i skoven, så jeg kunne komme op i min stige - Noget senere end beregnet. Som det ofte er, når man så sidder i stigen, så er der ingen dyr. Ja, hvis jeg ikke lige tæller den hare med, som stort set spadserede lige under stigen. Det var en ordentlig kleppert. Haren var knapt kommet fordi, før en gammel kending, den lille spidsbuk, kom susende ud fra skoven. Det plejer at indikere at den bliver jaget. Jeg slap kikkert, afsikrede riflel og indtog skydestilling. Ganske rigtigt kom en lidt større buk lige i hælene på spidsbukken. De fortsatte i fuld galop mod nordøst. Jeg havde på det tidspunkt store set opgivet både at se hvor stor den anden buk var og da helt opgivet at skyde. Som på kommando stoppede den anden buk omkring 130 meter ude midt i frøgræsset. Jeg hævede riflen og kunne i kikkertsigtet se at det var en 6 ender. I frøgræsset kunne jeg kun se den øverste del af bladet og besluttede mig for at tage mit første halsskud mod et dyr. Jeg klemte skuddet af og så dyret tegne med alle 4 ben i vejret. Mens jeg stadig kiggede igennem kikkertsigten tog jeg ladegreb og var klar. Der var ikke skyggen af bevægelse, Jeg ventede 5 minutter til og tog pejling mod skudstedet. Målrettet gik jeg mod det punkt jeg havde pejlet. Jeg har tidligere brugt lang tid på at finde en død buk, men denne gang lå den lige for fødderne af mig. Jeg kunne i frøgræsset set at jeg have gået en lige linje fra stigen til bukken. Det er en fantastisk følelse når alting på en jagt bare klapper. Det var helt klart en af mine bedste jagtoplevelser til dato. Selv solnedgangen og bøgeskoven havde de mest fantastiske farver. Opsatsen er 19 cm og bukken vejer 20 kg og den er skudt kl. 21.10 her d. 13 juni. Jan Bo.

4.juni: "En flot seksender i Knuthenborg Safaripark - det var en oplevelse!" melder Per Michael. "Der blev også reguleret en zebra og andre eksotiske dyr til tigermad - men det kræver desværre en speciel tilladelse, så her måtte jeg nøjes med at se på!"

2. juni: "I aften kl. 21.37 skød jeg en 18 kg. stor ulige seksender ved stige nr. 7. Havde set to råer og omkring kl. 21.20 kom der en buk ud på min venstre side. Den gik længe tæt på skel og i lidt højt græs men kom så lidt længere ud, den faldt i skuddet – forsøgte at løbe, men kom kun ganske få meter. Skudafstand 110-120 m.

Så kom der lidt gang i bukkesiden igen - Karsten skriver bl.a.: ”Efter at have deltaget i kredsskydningen i Skovbo, med guld for a-holdet til følge, så var det svært at få armene ned. Derfor skulle jeg have lidt luft til aften. Efter længere tids mangel på bukke på min mark, var der nu pludselig fejet på piletræerne så saften drev. Midt i en rapsmark, hvor der er plantet nye grantræer stod en rå og en buk. Råen sprang i sikkerhed i rapsen, men bukken blev lige længe nok til, at jeg kunne skyde. Bukken gik ned med det samme, hvilket altid er dejligt. Senere, sammen med en kammerat, som havde skudt en rigtig flot 6-ender, kørte vi bukkene til kølehus. Min buk blev vejet til 20 kg. brækket. Guld og buk på samme dag - kan det blive bedre?”

Der er såmænd ikke så meget at fortælle denne gang, skriver Lone: ingen mistede vielsesringe, men en del andre dyr på engen, råer og lam + en lille gaffelbuk nær vejen, da denne seksender med en lidt beskadiget topsprosse passerer åen kl. ca. 20:35 og går essende ud på engen, mens han holder vågent øje med den lille gaffelbuk længere ude. Efter 10 min. står han med siden til og forender 20 m. fra skudstedet, og det var tirs d. 19. maj kl. 20:51, i øvrigt den 3. buk skudt på vores revir på Giesegård i år - ja, 3 er jo mit lykketal!

20. maj: En aften med Diana som følgesvend! D. 19. maj 2009, kl. 19.49 – er der nogen der tror at 9 er mit lykketal – for hvis de gør, så har de så sandelig ret. En dejlig aften der netop var som den skulle være for den perfekte bukkejagt, let vind fra sydøst, lun med vekslende sol og skyer, der gav smukt skyggespil i terrænet. Havde tidligere set en flot hvidspidset seksender og havde besluttet mig for at gå efter ham. Listede, på brakstykket langs skovgærdet ned mod området, hvor jeg forventede at møde ham. Nåede dog kun et lille stykke, da han uden varsel, pludselig stod ude på brakken, med rumpen til og i øvrigt begyndte at gå i samme retning som mig, ca. 100 m. foran mig. Besluttede mig omgående for at komme den anden vej rundt, i håbet om at møde ham, der hvor han skulle hen.

I hastigt nervøst trav tilbage til bilen, ind og af sted ned forbi Sandåshus og ud til hjørnesporet. Listede skridt for skridt ned ad sporet, en fod af gangen, kiggede forsigtigt ind i sidelysningerne i bøgepuren. Da jeg kom til den anden sporlysning, stak jeg som før forsigtigt hovedet frem for at se om der var noget jeg kunne forstyrre. Det var der! HAN var der – 15 m. inde, hvor han havde sat sig og allerede var i gang med drøvtygningen og en lur. Desværre havde jeg i al min befippelse kvajet mig, idet jeg var gået yderligere et skridt frem – så kun gemt en anelse af lidt bøgegrene, stod jeg faktisk midt for ham i åbningen. Hovedet vendte lige imod mig og det eneste jeg kunne tænke på, var, ”Her står jeg – og kan ikke andet”. Det gjorde jeg i ca. en halv time, i hvilken det lykkedes mig at liste forbi ham med en tiendedel skridt ad gangen og lange pauser med krampe i benene. Efter jeg havde passeret ham listede jeg stille og roligt ned til stigen i markhjørnet i forventning om at han nok ville gå på brakken og tage et ”after eight meal”.

Ved 19.40 tiden kom, der til højre for mig og ud fra bøgepuren, springende en fin lille gaffelbuk direkte ud på brakken. Han var lidt nervøs, fik tillige fært af mig, blev mere nervøs og trak ind i puren igen. 19.45 kom "min gode ven" lystigt ud på brakken samme sted som gaffelbukken, det var selvfølgelig ham der havde stresset den lille. Han trak ud til brakkanten, vendte siden til, nippede en mælkebøtte og præcis kl. 19.49, ankom han til Dianas himmelske have, hvor han blev modtaget af alle vores fælles gamle venner, heriblandt min allerbedste – Jørgen Axelberg! Jeg takker ydmygt jagtens gudinde, Diana, for de mange lykkelige stunder hun, til dato, har givet mig i mit skønne jægerliv. I ydmyghed og med stor jægerhilsen Fritz

-------------------------------  

EN HISTORIE FRA Michael: ENDELIG KOM BUKKEJAGTEN! I år havde datoerne for indskydning og anskudskursus ikke passet i min kalender, så da vi nærmede os midten af maj, måtte jeg ty til at indskyde fra bænk. Indskydningen i kælderen førte til, at kikkerten skulle 12 klik ned for, at skuddet sad i pletten? Forunderligt, riflen havde stort set ikke været ude af skabet siden turen til Sverige sidste år, men jeg måtte sande, at efter denne justering ramte både instruktøren og jeg plet. I den kommende uge kunne jeg ikke få denne justering ud af tankerne - jeg kunne (ville) ikke forstå det. Jeg tog derfor en papkasse og kørte ud på jagten - placerede kassen 100 m fra tårnet og skød 2 skud - 12 klik for lavt!! JA - jeg ved det! Indskydning i bænk er IKKE det samme som at skyde fra tårn eller andet, så jublende lykkelig for alligevel ikke at have stolet 100% på bænken tog jeg på jagt på premieremorgenen.

Siddende i tårnet fik jeg tilfældigvis taget om løbet og skæftet på samme tidspunkt - "flop, flop" løb og skæfte kunne give sig et godt stykke - JA, jeg ved det - havde jeg opprioriteret indskydningen og efterset min riffel korrekt, havde jeg opdaget dette INDEN jagten. Da jeg går fra tårnet for at få kyndige jagtkammerater til at se på riflen, står bukken ca. 150 m. fra mig - en god buk. På trods af, at jeg kun var i græshøjde og 150 m. fra bukken, opdagde han mig. Han blev dog ikke mere bange, end han stille og roligt luntede i skoven men dette kun for at blive skudt af Knud - tillykke med den flotte ulige seksender. Knud - jeg driver gerne for dig igen! Inden morgenmaden fik vi spændt den bagerste skrue på skæftet, så det hele igen sad ok - maden og Dr. Nielsen smagte mig dog ikke - jeg tænkte kun på 1 ting: "At skyde ind". Gud Ske Lov var der intet sket, (som de andre også havde forsøgt at berolige mig med), men som jeg gerne ville konstatere, inden jeg blev helt rolig.

Mandag aften var det et herligt vejr og kl. 19:45 sad jeg på min plads. 30 min efter kom der en rå ud fra skoven - den kiggede nervøst tilbage mod skoven. "Nu må bukken da komme" tænkte jeg. Ganske rigtigt kort efter kom bukken ud af skoven med retning mod råen. "OK, dette er, som det plejer at være" - råvildtet kommer (altid) ud af skoven tæt på naboens og går retur samme vej uden mulighed for skudchance - men nej - pludselig vender bukken og lunter rask imod mig. Jeg følger ham i riffelkikkerten - han stopper 2 m. fra skoven - jeg slipper kuglen - bukken tegner og går i skoven - HVAD NU - hvilket l... har jeg nu lavet? Smsérne begynder at komme ind - efter lidt tid leder jeg efter schweiss - jeg kan intet finde, hvilket jeg med bøjet hoved må svare tilbage på smsérne. Tankerne flyver igennem hovedet på mig - holdt jeg for lavt? Tegnede han alligevel ikke? Har jeg skudt under ham?

 Pludselig ser jeg, 5-7 m. fra det sted, hvor jeg mente, han stod, en masse schweiss - pyh, hjertet bliver lidt roligere, men hvad er det for schweiss, er det lunge, lever, eller er det en lav mavekugle? JA, jeg ved det - dette kunne jeg have lært på "anskydningskurset" - igen forbandede jeg mig min prioritering. Som altid var Henning og Ecco venner i nøden. 30 min. efter stod vi ved anskudsstedet, og Henning meddelte, "gå du bare bag mig" - (forbandet rolig var han, ikke engang det medbragte gevær, havde han klar). 30 meter inde i skoven fandt ECCO bukken forendt med en god bladkugle, og Henning kunne berette, at det havde han været klar over, da han så, hvilket schweiss, det var. Da vi nu havde været på naboterræn, var det selvfølgelig vigtigt at få fat i jagtlejeren, hvilken Henning heligvis kendte. Der var ingen problemer - jeg fik lov at beholde bukken - hvilket naboskab - tak for det! Så blev bukkejagten alligevel reddet. Knæk og bræk Michael D. S.

19. maj: Her ser I et par schweisshundeførere, en buk og en schweisshundhund (Den hedder Ekko - fik I den?), (Den hedder Ekko - fik I den?) - fik I den så? - efter veludført gerning.

Per Bollerup beretter om hændelsen, der førte til billedet: (Uddrag!): ....desværre blev jeg lidt hed om ørerne da den forsvandt efter skuddet i fuldt firspring, selvom den havde tegnet OK i skuddet. Kunne ikke finde den, men så tydelig schweiss. For ikke at løbe nogen risiko rekvirerede jeg - med god hjælp fra Fritz, Henning Andersen ("vores" lokale schweisshundefører). Heldigvis lykkedes missionen efter få minutter og jeg blev ganske glad, da jeg kunne konstatere at den var skudt med en perfekt hjertekugle. Data: skudt i omr. 7 (træstige/tårn på langsiden). Vægt 16 kg.

Her vil webmaster lige sige et par ord: Jeg synes det er rigtig flot at Per sender et billede af Ekko, Henning Andersen, Søren Larsen og den nedlagte buk. Flot komponeret - men næste gang bør du selv være med, det kan du godt være bekendt!

-OG: Med Per som gidsel - Er det mon muligt at lokke jer til at udnytte jeres smarte kameraer lidt bedre? Læg mærke til, hvor meget unyttigt græs og himmel der er på originalbilledet! Jeg skal nok efterbehandle og tilrette - men jo mere grunddata jeg har at arbejde med, jo bedre. Et godt råd: Check hvor meget "udenom" - der er i forhold til det du gerne vil have med på dit billede. Er der for meget, så gå tættere på motivet, frem for at skrue helt op for din zoom. Dette gælder dog ikke i Givskud løvepark.....

Jeg har fået nogle beretninger i telefonen - men det gælder altså ikke!  I skal s'gu sende dem til mig på mail og allerhelst med billeder. Grunden er at jeg ikke vil lave et indslag, som ikke yder jeres bukke og/eller oplevelser fuld retfærdighed, SÆT jeg misforstår noget. Omvendt er det måske derfor jeg ikke får nogle billeder og historier - det kan jo være svært at "udvikle" historien og bukkens størrelse senere - når den først er på nettet..... HÆ! ;-) mens jeg skriver dette, meldes der om "en ulige 8-ender" - kan I se pointen ;;-))

Der blev præsenteret 15 bukke. Send mig gerne nogle historier om deres endeligt. Her er en speciel, en stor og en fra Giesegaard - den er også stor!

Der er stor forskel i bukkenes farve, nogle havde stort set hele vinterpelsen og kun to var helt i sommerdragt. Bukken med kæbeskud blev anskudt d. 16. (af en ukendt) og heldigvis nedlagt med en perfekt kugle i morges.

Og så skal trofæet demonteres, her ses Kim i aktion.

I det her tilfælde ses et par svælglarver midt i billedet, det er de to dimser, som ligner elefantsnabler. Til slut checkes det lige om bukken er hjernedød ;-)

16. maj: Henning Andersen beretter om 9 opkald til schweisshundene på premieremorgenen, 2 var forbiskud og ellers blev resten fundet. Men der var godt nok nogle udfordringer - skud i bagløb og andet! Mit hurtige interview med Henning Andersen (sorry jeg vækkede dig her kl. 16:00) giver følgende overskrifter (som alene er mine): "Et sted havde 5 jægere og 3 hunde allerede leget sporhund!" - "Vi har desværre også faste kunder!" Så ganske kort konkluderet: HOLD SNUDER OG SNOTTER VÆK, HVIS DER ER MINDSTE TVIVL - OG RING I STEDET EFTER EN SCHWEISSHUND! Du finder dem HER! Og så kræver det også at værktøjet og egen formåen er afprøvet, men det skulle jo gerne være klaret under træning og indskydning...

Det var vist en ganske normal bukkepremiere, præcis lige så uforudsigelig som sædvanlig!

Jeg har fået en del meldinger om nedlagte bukke og mange meldinger om gode oplevelser, ligeledes om bukke, som stadig har fremtiden foran sig. Selv blev jeg hjemme, det var s'gu for koldt! På dette første bukkebillede 2009, kan I se en abnorm buk, skudt på Giesegaard.

HUSK at indsende billeder og historier her til hjemmesiden i hele sæsonen!  Bare fortæl det du synes var oplevelsen for dig (gerne pyntet eller omskrevet,... det fremmer forståelsen;-) - Det behøver ikke være sådan noget med "Morgenduggen glitrede i korsedderkoppens spind og en spætmejse blev ædt af et egern..." agtigt... - men de der kan det der, skal sf. tage det hele med!

Min mailadresse: jb@uuss.dk

Der kan være jægere der af den ene eller flere grunde ikke ønsker deres navn eller lokalitet på en hjemmeside. Derfor respekteres anonymitet om dette ønskes - såfremt jeg kender indsenderen.