Skue for Norwich og Norfolk terriere 25. april 2010
Søndag den 25. april stod Norwich terrier gruppen i Dansk Terrier Klub for det årlige skue for Norfolk og Norwich terriere. Det blev igen afholdt i Køge-Herfølge Jagtforening, og det er et hit hver gang. Masser af parkering, man kan holde lige op til græsarealet bag klubhuset, hvor skuet holdes. Der er et pragtfuldt klubhus med cafeteria. Der er en fantastisk imødekommenhed og betjening med kasserer Ove i spidsen. Kaffe, morgenbrød og en dejlig frokost (oksekød, kartoffelsalat, salat, flute) kan godt sætte humøret i vejret. Og så kan man i det skønne vejr – det er det altid til vores skuer! – sidde på terrassen og nyde skuet på nærmeste hold.
Der deltog i alt 25 hunde, og der er kun kommet positive meldinger tilbage – alle synes det er et fantastisk arrangement, og synes rammerne er ideelle!
Så tusind tak til alle jer, der gjorde denne dag til noget særligt!

Norwich og Norfolk terriere er ikke racer, som man normalt forbinder med en jagtforening, så der var stor interesse fra Jagtforeningens medlemmer :-)

Stemningsbillede

Kirsten med Lille Bjørn, som både ser godt (er DKCH) og en dygtig lydighedshund (er LP1)
Paul Lysholdt