Bukkesiden

Bukke 2005   Bukke 2006   Bukke 2007  Bukke 2008  Bukke 2009  Bukke 2010

... se indlæg fra tidligere sæsoner herover.... Der kan være jægere der af den ene eller flere grunde ikke ønsker deres navn eller lokalitet på en hjemmeside. Derfor respekteres anonymitet om dette ønskes - såfremt jeg kender indsenderen.

Karsten leverede en buk 14. juli, den er flot! Min gode ven Fritz skød en den sidste morgen - den er gammel! Nu lukker bukkesiden for i år - håber nogen har lyst til at videreføre den.

Så oprandt den sidste dag i bukkejagten og dermed min sidste mulighed for at få den "gamle" på engen, som jeg skiftevis med ”den store” i område 6, har efterstræbt det meste af årets bukkejagt. Ankom til området kl. 04.38, kørte forbi engen og så han gik og essede, hvor han plejer, nemlig i og omkring det første af de slåede diagonalspor, 30 til 50 meter fra skovvejen ved Kastanjekrydset. Kørte ud til godset, vendte bilen og kørte langsomt tilbage mod Kastanjekrydset, alt imens jeg som en gal funderede over, hvordan jeg derfra kunne komme ned på engen uden, at han opdagede mig. Nåede i friløb, næsten frem til svinget, hvor jeg umiddelbart før, standsede bilen og sad og betragtede ham i kikkerten.  

Til mit store held sprang en rigtig stor buk (den store) over vejen fra omr. 6 og ned på engen, hvilket fik sat gang i den gamle. Han racede over mod den store og jagtede ham helt ned i den anden ende, tæt på stigen i skovgærdet. Så var det min tur til at race – nemlig ned på p-pladsen under kastanjetræerne, hvor jeg nærmest smed bilen. I en h…… fart hev jeg riffel, skydestok og klapstol ud af bagagerummet, spænede ned på engen og satte mig i "hans spor", tæt på skovvejen og ventede på hvad der nu ville ske. Han havde i mellemtiden jaget den store tilbage over Egelundsvejen og ind i 6'eren, hvorefter han stille og roligt, dog med et stort herresving ud mod vejen luntede tilbage i min retning. På hele turen tilbage var han godt skjult af engens høje græs og jeg sad bare og bad til, at han ville krydse sporet jeg sad i. 

Det gjorde han også, men desværre i let trav og pist var han igen gemt i det høje græs, hvor han gik i gang med at esse. Netop som jeg var ved at opgive ævred, kom den store buk atter frem i 6’erens skovkant, faktisk næsten oppe på vejen og gav sig til smæle ret surt! Det ville den gamle ikke sidde overhørig, så han gik et par skridt ud i sporet og holdt vældig meget øje med "smæleren" - det skulle han aldrig have gjort - 04.59 forendte han for en velplaceret kugle! Rent faktisk kan man vel sige, at den store buk hele to gange var min hjælper – måske havde Diana en finger med i spillet – hvem ved! Han vejede opbrækket 21.5 kg. og hans kindtænder i undermunden er næsten slidt flade og fortænderne er slidt 2/3 ned, så helt ung er han ikke - efter al sandsynlighed vil jeg anslå ham til et sted mellem 6 og 8 år. - altså i returfasen. Hele hans adfærd med at komme ud 10 min før eller for det meste efter, lukketid om aftenen – og ligeledes om morgenen, lige bortset fra i dag, gå ind før solopgang, viser klart at han var en klog buk med overlevelseserfaring. Nu hvor det hele er overstået og det lykkedes, synes jeg at det har været alle de mange timer og anstrengelser værd. Så nu vil jeg langt om længe holde sommerferie i ro og fred – og det glæder Annie usigeligt meget! Go' sommer til jer alle sammen og på glædeligt gensyn til efterårets jagter. kh Fritz PS! Undskyld det billedforstyrrende element - spanden! 

 

Den 14. og tæt på at bukkejagten er slut. Der var råer alle steder, i kornet og levende hegn så det var vanskeligt at komme omkring uden at blive skældt ud. Det var også svært at finde steder hvor der kunne skydes, grundet højt korn eller græs. Men jeg valgt at sætte mig et sted og måske ville det lykkes og måske ikke. Ca. 60 meter fra mig gik en rå i hvedemarken og ørerne kunne lige netop ses. Efter ca. en halv time kom der pludselig nogle sprosser til syne ved siden af råen - hvad nu ? Råen trak op mod en bakketop og hvis bukken fulgte efter, kunne der opstå en chance. Men nej bukken valgte at gå stik modsat og ud i en bygmark. Godt nok var byggen lavere, men jeg kunne kun lige se hoved og hals. Et sted på marken var byggen dog ikke kommet særlig godt og her kom bukken frem til frit skud. Så efter en times venten kunne jeg komme til skud og bukken løb ca. 15 meter inden den forendte. En dejlig jagtdag. Mvh. Karsten

 

 

 

 

 

 

Denne buk har tidligere drillet mig ved at komme ind på ca. 15 meter og gå der indtil 8 minutter før skydetid og så løbe højt grinende bort. I dag kørte jeg ekstra tidligt ud - en time før skydetid og ved ankomst så jeg samme buk gå i en lucernemark med sin hustru, så jeg satte mig og studerede den og en halv time før skydetid begyndte jeg at pürche mig nærmere. De havde nu sat sig i lucernen og man kunne blot se opsatsen, så det var fint for mig. Da jeg havde kravlet på maven ind på ca. 100 meter var det næsten skydetid og intet var forandret. God tid til at sætte skydestok op og få placeret mig. Nu var kikkerten imidlertid totalt dukket til, så det var med at tørre - holde sig klar – tørre. Bukken havde nu siddet en hel time og begyndte at røre på sig. Så endelig rejste den sig og jeg lod kuglen gå – og han gik også – men det var NED! - og hvilken morgen - total stille vejr og solen bagte - det kunne ikke være bedre. mvh. Karsten

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hej Ørn - så var der lige held i sprøjten - denne buk kom springende den anden aften, lige ret til mig. Det var lidt svært at få plads til at skyde, hvis man altså ikke skulle skyde den lige i bringen, men på 30 meter stoppede den lige og tog et skridt til siden. Dejlig aften. mvh. Karsten Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter en del besøg i område 3, valgte jeg område 7 en aften, da vinden kom fra øst. Jeg kom da også kun lige ud til stigen, da jeg så en god buk og 2 råer. De stod og essede ca. 60 meter fra stigen ved marken. Jeg prøvede at snige mig op i stien, så jeg kunne se nærmere på bukken. Det lykkedes også, men han valgte at gå til skovs inden jeg fik riflen op. Han kom dog ud igen en halv times tid senere, hvor han forendte i knaldet på 65 meters afstand. ”Stumpen” med en smule bast på, faldt af da jeg rørte den, så det må være en ulige 6’ender. Mvh Martin

 

 

 

 

"Den 9. juni om aftenen markerede denne abnorme gaffelbuk duftmærker og territorie på et hjørne af en gammel gran plantering, nærmest stående på bagben for at få de uanselige horn til at nå et par grenkranse op, det så mærkeligt ud ! 

Derefter gik det i "friskfyr agtig" gang ud på en stor lysning, hvor det blev muligt at se de ejendommelige horn i kikkert. Efter at ha` studeret ham i 5-10 minutters tid for at for være helt sikker på at han var færdig fejet og fin, gik 6,5eren!" Lars Greiersen

Mon ikke det er en aspirant til "sjoveste buk" ved praleaftenen i foråret 2012 - tillykke /Ørn

 

 

 

 

 

 

 

 

20-05-2011 Min første BUK.

Efter flere års venten skulle det være, op kl. 03.00 (tidligt), men vejret tegner godt, afsted til jagten i Haslev, holder lige tilbage for 8 dådyr ved Gisselfelt, de er for store at nedlægge med bilen.

Sidder i stigen kl. 04.15, ser et par råer, men ingen buk, holder en morgenmads pause kl. 09.00. Flytter over i det høje tårn, hvor jeg flere gange har set en buk og tre råer midt på dagen, er i tårnet kl. 10.30, der kommer en rå forbi i ny og næ, men ingen buk, så det skulle nok heller ikke være i dag. Men så kl. 17.30 ser jeg en rå over ved slammet ca. 200 m. væk, pludselig ca. kl. 18.30 bliver den til to, den har sgu taget sin bror med, så nu er det min tur, ned af tårnet op over marken for at komme den rigtige vej ned mod slammet. Jeg lister ned mod slammet i læ af remissen, rundt om hjørnet STOP !!!!!, over i gærdet står en stor rå, og hun begynder selvfølgelig at gø og advarer, nå jeg tager chancen, videre om mod tårnet, kommer op i tårnet, og kan på knæ se både råen og bukken, ud af revnen mellem to brædder, de kigger efter mig, men efter 10 min. falder de til ro, og begynder at esse igen, op på kanten med riffelen, han står lidt for skåt til et godt skud, men så drejer han sig og står næsten perfekt, jeg lader kuglen gå, og han forender på stedet. Og så bukkefeber?, en skrøne eller fakta, absolut fakta, jeg rystede som jeg aldrig har gjort før, men var også rigtig glad, hvilken oplevelse. MIN første buk, men ikke den sidste. Skuddet gik kl. 20.00 så tålmodighed er en dyd. En fin gaffelbuk, opsats i højde med ørerne, 17 kg brækket. Venlig hilsen Jan Christensen

 

 

Formand Anders har også været dygtig, han skriver: I øvrigt skød jeg en buk i aftes, havde en god pûrsch til 2 bukke der kæmpede om terrænet, så de ænsede mig ikke før jeg var inde på ca. 40 meter (fra ca. 300) så jeg skød den største. I samme område gik yderligere en mindre afskudsbuk der ser ud som om den kun har èn stang, det var egentlig den jeg gik efter, den tager vi en anden aften og så fortsætter historien.

 

 

Godt slidt buk skudt af Lars Greiersen, håber du sender historien til den, Lars!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

26.maj - En buk med snabelsko: Tidlig morgen og rigtig dejligt vejr i vores mose, hvor var det bare skønt at være ude på jagt. Aftenen før var der tre gange kommet nogen forbi som lige skulle se mosen, først en luftballon som jog alle dyr langt væk, siden grundejeren og så lige naboen. Jeg tror ikke jeg så glad ud. Nå men her til morgen var der ikke nogen ude for hverken at flyve eller gå. Jeg sad i en stige og havde nydt den første kop kaffe, da jeg kom til at se mig over skulderen – der stod bukken midt på en lille sti. Den havde fundet en plet med kort lækkert græs. Så jeg måtte op at stå, lidt ned af stigen og få vendt mig om og heldigvis var bukken så tålmodig at den stadig stod på pletten. Den gik ned i skuddet og sæsonen var reddet. Den har kun en stang, men er så til gengæld forsynet med snabelsko. Mvh. Karsten Nielsen

 

25. maj: Hvad er bedre end bukkejagt? Det skulle da lige være bukkejagt med en kammerat, der forstår at skyde efter en god afskudspolitik. Vi må skyde store og små bukke og dem som kommer for – det kan da ikke være nemmere. Bare det var foreneligt med en god oplevelse er størrelsen ikke vigtig. Ved solopgang forsøgte jeg at sende en knopbuk i retning mod Broløs, men af uransagelige grunde så han ikke denne buk – siger han. Nå men efter at have siddet i ca. 2 timer uden at have set skyggen af andre dyr, så havde jeg ikke ro i kroppen mere og måtte ud at gå. For at være den gode kammerat kunne jeg lige forsøge at trykke en buk ud til Broløs og for at vække ham blev der lige sendt en sms af sted så han kunne være klar – hvis nu. I en grantykning lettede et dyr og jeg kunne se at det var en buk på vej ind i Broløs synsfelt. Mon han nu er klar tænkte jeg og satte selv skydestokken op og lagde an. Bukken stoppede og sikrede og så var tiden kommet til at åbne ild men jeg kunne jo også lige vente og se om Broløs var med. Det var han - et øjeblik inden jeg selv havde trukket af. Han fik taget fingeren ud og fik skudt. Bukken var tydeligvis ramt godt, men forsvandt ind i buskadset. Nå - nu ned til Broløs for at lykønske med bukken – men hvad var nu det? han gik bare rundt og pustede med en cigaret i munden ”uh jeg har feber”.  Ha ha mon man kan få feber af at skyde sådan en lille buk – jo det kunne godt lade sig gøre. Vi stod og talte om skuddet og om hvordan det var gået til – for lige at trække tiden lidt ud, så vi ikke gik til dyret (bukken) for tidligt. På skudstedet fandt vi hurtigt lidt lungeschweiss, men da dyret ikke lå på stedet, måtte vi gå lidt forsigtigt i gang – skulle vi bruge en hund – hmm. Nå se godt efter og i græsset kunne vi hurtigt spore en motorvej af blod afsat i græs og på grene – alle med en god farve, så efter at have sporet et stykke, fandt vi dyret forendt – pyh ha det var godt. For lige at berolige Broløs forsøgte jeg at sige, det var en rå han havde skudt – men det virkede ikke beroligende….  Han har faktisk ikke altid nogen sans for god humor…  Vi fik begge en oplevelse af at se dyret blive skudt og det var en god oplevelse, og det gjorde ikke noget at ”kun” var en ”etårig returbuk”  med mælkeskæg og hævede læber – he he. Faktisk kun lige stor nok til at en flåt kunne hage sig fast…. Karsten Nielsen

 

 

 

Hej Jørgen.

Jeg havde været på “Tuerne” både morgen og aften den 16. , men ikke haft mulighed for at skyde. Havde set flere dyr gå over de spor, som jeg sad på, men ingen buk, som måtte skydes. Den 17. kom jeg ikke der ned, det var for dårligt vejr. Men så den 18. var jeg på plads på et spor, hvor jeg regnede med, at bukken ville komme! Men der skete intet, så efter en times tid gik jeg over på et andet spor.

Satte mig godt til rette på min rygsæk, og jeg havde vel kun siddet i 10 min., så kom et dyr ud på sporet, det var en buk, og da den var midt på sporet, lod jeg kuglen gå. Jeg havde selvfølgelig set, at det var en stor buk, som måtte skydes. Bukken forsvandt i knaldet i den høje vegetation, efter at have repeteret rejste jeg mig op, havde jeg skudt forbi ? Nej, der var ikke noget der løb væk fra sporet. Hurtigt op hvor bukken forsvandt for mig, og der lå så en flot seksender, som var forendt i knaldet. Der var omkring 80-90 m. fra, hvor jeg sad til, op til bukken. Hjemme vejede bukken 18 kg., da jeg hængte den op. Så heldig kan man være! En dejlig fornemmelse når alt lykkes. Einar Bacher

 

 

22. maj: Varmrøget laks og storskærm (En dag i en bukkejægers liv)

Solen var stået alt for tidligt op, eller også havde jeg fejlberegnet den tid, det tager at sove. Morgentågen  lå tæt over området og det var hundekoldt. På plads i tårnet fik jeg sat riflen i hjørnet, fundet kaffen og en Underberg frem og satte mig til at fundere over tilværelsens genvordigheder og muligheder.

Musvitterne havde travlt med at samle larver til den redefuld unger, som de havde gemt i et frønnet træ i remisen. Solen kom lidt højere op på himlen, morgentågen forsvandt og en herlig duft af de blomstrende tjørn steg op til næsen og vækkede sanserne.

Waiden fra den buk, jeg var så heldig at få d.16. er blevet afhentet af rævemor, men hun har jo også sit at se til, med unger i graven. Og de to stykker dåvildt som jeg så den anden morgen, var som sunket i jorden og ligeledes skovmåren, som ellers så ud til at befinde sig vel på terrænet, men ham kan jeg godt undvære.

”S`janten” kalder jeg ham, den store kok som har indtaget området omkring fodertønden, han må have været i militæret, han er opblæst og helt rød i hovedet, var på sin morgeninspektion og med mellemrum råbte han sine kommandoer ud over det hele område, så man ikke var i tvivl om at det var ham der bestemte. IMG_0300.JPG

Hun er blevet bedårende smuk, efter at hun for en uge siden satte sine lam i remisen, jeg glæder mig til at de må komme ud og lege. Den rødbrune sommerkjole klæder hende betagende, især når morgensolens stråler varmer hende op til en ny dag. Men hun syntes altså lige at hun ville starte dagen med en lille forret fra fodertønden, inden hun tog for sig af mine nyplantede buske, som hun betragter som vi andre gør, når vi står foran den store salatbuffet ved Fru Jensens Bøfhus.  I øvrigt holder hun også meget af bladene fra en fældet tjørn, som stod i vejen for udsynet. Den blev i øvrigt fældet uden at jeg efterlignede (Ørnens) forsøg på at være skovhugger.

Nå men hjem igen, min dejlige kone havde brygget en frisk kop kaffe og pligterne kaldte. Jeg skulle have 20 kg. Læggekartofler i jorden, bedre sent end aldrig. Det er hårdt, slidsomt og tidskrævende arbejde og jeg var nervøs for at jeg ikke nåede på skydebanen, vi skal til holdskydning på tirsdag og jeg trænger i høj grad til træning. Men kl. 10.30 nåede jeg af sted til banen hvor jeg straks blev inddraget i et oprydningshold (i fadølsanlæget) efter Lars` konfirmationsfest, dagen i forvejen. Det var da også på tide, han er da ved at blive stor. Nå, men der var lukket for skydning så efter 1½ glas fadøl, tak for det Lars, drog jeg i den lokale brugs for at købe laks som jeg ville varmryge til aften, min kone elsker det.

Vejen hjem, lagde jeg lige forbi ”Sten og grus”, han havde skudt en gaffelbuk aftenen før, som jeg lige skulle se. Han havde hængt den ind i sit nybyggede udhus med plastiktag, hvor varmegraderne der midt på dagen var oppe på omkring 40 gr. Celcius. Nå men det var da en pæn buk og det syntes alle fluerne også, tillykke med den Erik.

Det blev en god varmrøget laks og i forbindelse med noget gammelt vin, der skulle drikkes inden det trak skind, blev det et formidabelt måltid med avocado og hjemmebagt brød, som min kone står for og det er hun god til.  ”Gammelråen” bestemte sig for at sætte sig indenfor og tænde for ”32 tommeren”, hvor de for 320. gang viste ”Da Harry mødte Sally”, så jeg så min snit til at sætte mig ned i ”kontroltårnet” og tænde for ”storskærmen”.

Hun var allerede ude da jeg kom derned og ”S`janten” havde erobret pladsen lige under fodertønden. Det interesserede ikke damen og en veritabel stillingskrig tog sin begyndelse. Han pustede sig op og skrålede af hjertens lyst, men efter et par kraftige stamp med forbenene fik hun ham overbevist om at det nok var bedst at forlade pladsen, hvilket han meget fornærmet gjorde.

       IMG_0306.JPG

Han kom ud henne ved ”De fem birke”, tilsyneladende er han skovtekniker for de friske skud på mine normansgraner blev undersøgt meget nøje, hvorefter han slog om og blev landbrugskonsulent og fodermarken fik sig en grundig undersøgelse med dertil hørende prøvesmagning. Skoventreprenør er han åbenbart også for efter at have fået stillet sulten, bestemte han sig for at markere de træer i min pilekultur, som tilsyneladende skal fældes til efteråret.

Naboen passer hund for nogle venner og med hans egne to så er der nu tre løsgående hunde der skal luftes i ”den gyldne time”. Den anden nabo har oprettet en flyveplads til sit ultralette fly og han skal naturligvis op og nyde aftensolen på lidt tættere hold. Med èn motor, 30 ltr. Benzin og uden faldskærm?, det kan være at det snart får en ende.

Det holdt råen ikke til, nu var det sengetid så hun skulle hjem og putte børnene.

BUKKEN?, han fik besked på at gå hjem og blive noget større og i øvrigt ringe efter sin oldefar.

Jeg slukkede for storskærmen og listede hjemad. Slut herfra og tilbage til studiet. Tommy H.

 

Billeder fra pralemorgen lørdag d. 21. maj:

18. maj:

Hej Ørn - Så fik jeg den legendariske buk i går aftes. Han var dog ikke helt så stor en ”morfar”, som jeg umiddelbart havde troet. Det var en vildt spændende oplevelse, der bl.a. bød på 500m spurt rundt om en mark, for at få den rigtige vindretning. Kravle 200m i et sprøjtespor og en tur på maven de sidste 100m. Efter skuddet sprang han ind til naboen, så der måtte en schweisshund på, der lavede et fremragende stykke arbejde, så han blev fundet forendt (heldigvis på min jagt, så jeg kunne få ham med hjem). Vildt dramatisk J – Martin.

Her er en fra Stig (min ex-ven) - Han sendte en SMS med "Har du skudt noget..?" - Og det betyder sf. at HAN har leveret noget fantastisk! Så jeg svarede ikke - til gengæld har jeg så fået billederne... Må sige det er en max. special!!!

Jamen den er da bare HERLIG!! Se den fra en anden vinkel her:

16. maj - her er nogle billeder, jeg afstår fra at fortælle om den buk jeg efter 3 timer i pisseregnvejr pludselig stod 20 meter fra og fulgte i flere minutter og som var rigtig flot og som jeg bare ikke kunne beslutte om jeg ville skyde eller fotografere eller bare observere - det blev til det sidste... jeg valgte at nærstudere den og i kikkerten på 20 meters afstand ... var det bare en rigtig flot buk... og han er gammel og jeg lykkedes med at følge ham - længe... selv om han var vildt OBS lige fra start... Helt rød er han allerede, opsatsen helt sort... Men der går jo en der er større...

Herunder billeder fra dagen:

Naboernes høst - fløjbukken nærmer sig de 100... Alle nærmer sig gryden!

Sven leverede den han ville.

... og det er altid til debat om sådan en som ham her - skulle tages ud af "stammen" - Sikkert er det at sådan en ikke får ret mange muligheder for at parre sig om kort tid - men måske bærer den nogle gener, som slet ikke kan undværes...??!?

13. maj: Meldinger fra Polen - jeg skulle have været med... Måske kommer der billeder senere - det er godt nok flotte bukke (også de nedlagte:)

8. maj: Jeg åbner ballet med disse oplevelser:

Det var en TJØRN - ØRN! Når nogen har glemt at lægge den store grensav tilbage på dens plads og man så må nøjes med noget der ligner en rusten neglefil - skal man lade være med at stå under den gren man saver i - specielt når det er en tjørn... På vej hen til det sted stigen skal stå, kom et egern frem. Det var meget nysgerrigt og jeg stod 3 meter fra det - det vimsede lidt omkring og gjorde sig til - nok fordi det vidste at jeg lige havde besluttet at jeg bare skulle fælde den fucking tjørn - så derfor lod jeg kameraet blive i bilen... Da jeg gik blødende tilbage, kunne jeg høre det fnise højlydt... - skodegern!!

Inden alt det var jeg i Karrebæk for at skyde ind og sf. også lige skyde et guldmærke (blev kun sølv - pis) - En vis herre, der ejer et dækcenter i Haslev var prøveleder og han mente ellers at jeg kunne tage alle 6 skud "liggende" - for nok står der at det kun er to skud, der må afgives fra den skydestilling - men som han sagde: "Med din "form" indtager du  automatisk en langt højere skydestilling end liggende!"

Hva' så... Er det kun mig der har den slags dage...?

Var lige på "fejetur" i skoven:  KLIK billeder her - Go' påske!

- OG så kan I godt lette måsen og komme med nogle historier og andet forårs- spændende!!!!!!!!