Bukkesiden

Bukke 2005   Bukke 2006   Bukke 2007  Bukke 2008  Bukke 2009

Der kan være jægere der af den ene eller flere grunde ikke ønsker deres navn eller lokalitet på en hjemmeside. Derfor respekteres anonymitet om dette ønskes - såfremt jeg kender indsenderen.

Her sidst på sæsonen tillader jeg mig - af ren dovenskab - at lægge billeder af nedlagte vildsvin på bukkesiden - jeg oooorrrrker ikke at lave en svineside! Ligeledes smider jeg de indsendte billeder på, i ret uredigeret tilstand og i nogle tilfælde også uden kommentarer - Jeg er rigtig glad for jeres bidrag, men lige for tiden har jeg ikke tid til kæl!

Jens leverede denne. SMS-forløbet: Jeg har skudt svin!.... Fedt! Hvor stor er den?.... Den passer til en Weber-Grill! Så nu har vi fået et nyt ord ind i jagtlaget: En Weber-gris!"

Anderledes var det for en der også hedder Jens - den vejede 55 kg og billedet viser arbejdet efter skuddet - specielt arbejdet med at høre på kommentarer fra dem der ikke har skudt en skid og kloger sig på alt... (mig fx.)....

Endnu en Weber, denne gang leveret af Poul - hans 1. gris.

Man bliver træt af at høre al det pral.... Smeden er gået kold - men det er et fedt billede!

Her er en naturoplevelse fra Tommy (Herlig trane - godt reageret! Send flere af den slags!) og herunder en nedlagt buk - også fra Tommy...

Herunder er Martins første buk - den er STOR!

... kig nu ordentlig på den....

.. Så STOR! Martin Frost skriver: Jeg er lige kommet hjem fra bukkejagt i Sverige. Da ham her kom gående kl. 5.55, sprang mit hjerte en del slag over. Der var virkelig noget adrenalin der pumpede. Kuglen sad en smule højt, men han faldt på siden og blev liggende helt stille – heldigvis! De erfarne jægere der var med, mente at den måske var til en medalje J Sikke en start! (ØRN: JA! Tillykke med din første buk! – Så bliver det ikke større!!!)

Morten har kendt denne buk, siden den var lam og nu er den teenager. Morten har ikke planer om at beskyde den med andet end kameraet de næste par år og han lover at gøre, hvad han kan for at få billeder af den - lige til engang den dør. (Historie og billeder af: Morten Hansen).

Skal vi slutte dette års bukkeside med en buk der stadig er i live? Fint for mig..

... omvendt er der jo et par udfordrende dage tilbage....

Min første Buk! Fredag den 25/6 2010 skulle være dagen hvor jeg skød min første buk, jeg var inviteret på jagt på sydsjælland og have siddet en lille time i tårnet da den kom. Jeg panikkede lidt i tårnet... skulle det virkeligt være nu? Riflen blev lagt på tårnkanten og bukken i krydset, lidt anspændt skyder jeg! Knald! Hvor fan er bukken tænker jeg, mærket i panden fra kikkerten er ikke til at tage fejl af, jeg repeterer og kan ikke se noget, hurtigt er jeg nede fra tårnet og på vej de ca 70 meter hen hvor jeg havde skudt til bukken, tankerne om en anskydning svirrer, henne ved stedet hvor jeg havde skudt bukken ligger den så død, mit skud sad på bladet - var lidt stolt. Den næste time går så med at få taget billeder og smidt bukken i bilen. Brækker den og hænger den op, men hvad er det, midt på ryggen ser jeg en bar plet. Det ligner at en flåt har siddet der, dagen efter når den får skindet af, viser det sig at den har været skudt før - betændelse i ryggen gør at dyret må kasseres. Det var en sej buk, synd den måtte lide til den fik sit endeligt. A.Nonym..

Lørdag den 19/6 en dejlig morgen. Jeg havde besluttet mig for at jeg ville ind i en remise midt i rapsmarken så jeg gik i god tid, for at komme der ind må jeg gå et stykke langs en å ca. to hundrede meter i højt græs. Så jeg tog lige min håndkikkert for at sikker mig at jeg ikke stødte  en rå eller måske en buk, men jeg kunne ikke se nogen så jeg gik ca. hundrede meter så tog jeg håndkikkerten igen! hov der ca. 80 meter ude stod han jeg så på uret kl. var 4:10 så der var lang tid til jeg måtte skyde. Liggende på knæ med kikkerten for at se ham gå på naboens stykke og ikke kunne komme videre, så bliver man godt nok øm i knæene når man ligger i 20 minutter og ikke kan røre sig, men så lige pludselig sprang bukken over åen og ville sikkert ind i rapsen men var væk i det høje græs i ca. to minutter så kunne jeg rejse mig op med skyde stokken og få riflen så kom han frem og med en velrettet kugle døde bukken kl. 4:40 efter at jeg havde været ude 21 gange så gik alt op i en højere enhed sikken en dejlig morgen.  M V H Henning B Andersen

Lørdag d. 12. juni. Efter første møde for 14 dage siden blev der dømt "Afskudsbuk". En ung buk skal have forsposserne på plads for ligesom rigtigt at blive til noget i denne verden. Sad lidt langt trukket tilbage, men til gengæld lidt højt, så jeg kunne overskue brakstykket foran. Bemærkede kl. 0650 et dyr rejse sig for straks efter at sætte sig igen. Nåede dog at se, at det var en buk. Kl. 0815 var der bevægelse igen. Nu sås et smaldyr og så den samme afskudsbuk fra tidligere. Kun hovederne stak op over ukrudt og tidsler. Efter at have strakt sig bevægede begge dyr sig ind i skovklatten uden at levne en skudchance. Brugte de følgende 25 min. til at bevæge mig fra den ene side af skovklatten til den anden og tilbage igen. Fik på ny kontakt med begge dyr kl. 0840. Denne gang befandt bukken sig for enden af samme brakstykke. Fik mig gjort klar og afventede, at bukken skulle bevæge sig ud i et mere tyndt område i brakken. Skød straks bladet var frit mellem tidslerne og fik prikket en 10`er ind. Bukken sprang en meter lodret i vejret og styrtede i døden 40 meter væk. 2 år og 16 kilo brækket vægt. /NN.

100 meter - kuglefang - fritstående - måske snige sig til støtte på en gren - skal? skal ikke? - Beslutning: KLART NEJ! Pinde og grene og alt muligt andet gør det til et risikoskud, som rigtig mange kan få problemer med - ikke mindst bukken. Og så går han her jo altså også i morgen - Hvis ikke naboen ringer og siger at han har skudt en høj svær buk!! Man skulle måske alligevel have taget chancen.... (Hvis nogen skulle være i tvivl - er min holdning nok ikke overraskende at den er ham naboen vel undt)! Se mit skriv i sammenhæng med den efterfølgende bukkeberetning.... (Billedet er indsendt "anonymt", altså ikke et ørnebillede)!

Nedenstående billede er manipuleret ganske groft, for at få Pers endelige budskab endnu længere frem. Det er næsten mørkt og hvad en evt. anskudt buk har på hovedet, er ganske ligegyldigt. Det er den der sorte dims i venstre hjørne derimod ikke - En toptrænet terrængående detektiv med rådighed over bl.a. overmenneskelige lyd- og snøftesnusesensorer og evner til at færdes i mørke og med evner til at slutdræbe - Sammen med en veluddannet og ligeledes garanteret professionel fører - udgør en sådan ekvipage et team, et Jagtens Rejsehold! - Behøver jeg at sige mere? Tak til Schweisshundeførerne og -hundene for det arbejde I yder! 

Så kom der hul på bylden - i går aftes (tirsdag 8/6) kørte Carsten og mig efter en hurtig indskydelse en tur på Sandbygaard. Carsten sad først lidt i tårnet i lysningen og derefter i tårnet ved Tveden - så kun en rå med veludviklet yverparti - så hun havde garanteret lammene liggende et eller andet sted i nærheden. Selv ville jeg i tårnet ved St. Præstemark; men da jeg kommer ud ad skovsporet ved Li. Præstemark ser jeg et dyr henne ved St. Præstemark - en lille spidsbuk. Bukken går hurtigt ind i remisen og afskærer herved mig fra at gå derhen med risiko for at forstyrre. I stedet går jeg i tårnet ved Li. Præstemark klokken er nu omkring kvart i otte. En lille halv timer efter kommer bukken - gående ud af remisen mod skoven - nu eller aldrig et hurtigt skud - for hurtigt - skuddet sidder langt tilbage på bukken og den løber hurtigt tilbage mod remisen - skyder igen og kan ikke se skudtegn her. Efter ca. 10-15 min. går jeg til skudstedet og kan konstatere lidt spredt "maveklatter" - rigtig dårligt tegn - ringer promte til schweisshundefører Leif Stonor Nielsen i Haslev og sættet ham ind i situationen. Leif er på vej ud på en anden opgave; men vil ringe tilbage. Det gør han kl. 21.20 og meddeler mig at han vil være fremme på Sandbygaard efter en god halv time. Klokken 21.50 ankommer Leif  og sammen med Carsten går vi til skudstedet og Leif konstatere ligeledes "maveklatter". Carsten går bevæbnet bag om remisen og jeg selv går ligeledes bevæbnet i tilbage i tårnet. Årsagen til disse manøvre er, at bukken - hvis den ikke er forendt kan stødes ud af remisen når hunden starter sporsøgning og vi vil så have mulighed´for at skyde bukken. Leif sætter hunden på sporet og efter 2 min. har den bukken - der gudskelov er død. Vi kan konstatere, at bukken - en pæn perlet ulige seksender i fuld sommerdragt - ganske rigtigt er skudt noget langt tilbage på kroppen og 2. skuddet sidder i det ene forløb. Efter at have brækket bukket og drukket en sodavand går turen hjemad. Tak for hjælpen til Carsten og ikke mindst til Leif og hans meget rutinerede hund - som vi iøvrigt har haft fornøjelsen af bl.a. sidste år. MORALEN ER, AT SELV DEN MINDSTE MISTANKE OM ANSKYDNING SKAL UDLØSE TILKALDT AF ERFAREN SCHWEISSHUNDEFØRER - DET ER IKKE NEDVÆRDIGENDE AT GØRE DETTE - TVÆRTIMOD UDTRYK FOR HØJ JAGTMORAL OG HUNDEFØRERNE KOMMER HELLERE END GERNE ! KNÆK OG BRÆK - Per

Blev inspireret af det gode vejr til, at tage en tur ned på jagten, i dag tirsdag. Ville se om den formentlig ældre buk jeg og Martin, sidste onsdag på vores træningspürsch, så på brakken ud for stige M i omr. 6, var den samme som jeg havde set/hørt en enkelt gang i de første dage af bukkejagten, inde i bevoksningen bag selv samme stige. Så den, i dag, to gange i løbet af eftermiddagen på brakken ud for M-stigen, sammen med en nervøs gaffelbuk og to råer, henholdsvis kl. 16 og kl. 16.30. Jeg holdt i bilen i vejkanten begge gange og iagtog den i kikkerten og begge gange stak den ind i skoven da en forbikørende bil sagtnede farten for at betragte dyrene, alt imens de andre blot essede videre. Blev enig med mig selv om, at han var en klog buk, der ikke overlod noget til tilfældighederne. Listede mig forsigtigt op stigen, kl. 17.45. Ca. kl. 18.15 kunne jeg høre noget rummestere inde i skoven og gaflen kom drønende ud, lige under stigen. Et kvarter senere kom "han" bukken ud lidt længere nede - lige på den anden side af udposningen med vandhullet. Han trak ud i markfolkenes kørespor og forendte kl. 18.35 i knaldet. Vægt 21.8 kg. og godt nedslidte tænder i underkæben samt god højde på en absolut asymetrisk opsats i tilbagegang. Gætter på en alder af omkring de 6 - 7 år. En rigtig klog returbuk - bare ikke i aften. kh Fritz

Endelig var karantænen overstået efter seksenderen, nu skulle der pürsches igen. Fuld af forventning mødtes jeg med en af jagtkammeraterne (han har været ude 17 gange nu), for at aftale slagets gang. Han valgte den ene gård, jeg tog den anden, pga vinden valgte jeg at sidde i et af tårnene. På vej til tårnet så jeg 2 råer, fremme ved tårnet stødte jeg den ene rå og den løb sin vej. Kl 1950 rejste bukken sig pludselig op ude i kornet, ca 100 m ude, den stod godt til skud, men jeg tænkte på ham med de 17 pürscher og begyndte en telefonstorm af ham, for at han skulle komme og skyde bukken. Da kl. var 2035 og han stadig ikke tog telefonen og bukken var på vej mod mig, lige ind i vinden så den ville få fært, så valgte jeg at skyde den selv på 40 m, en pæn gaffelbuk. Gamle telefoner uden vibrator, når de er på lydløs, de skal skydes!! Mvh Broløs

Jagt er oplevelser med retten til at dræbe - og dermed også muligheden for at lade være.. Denne knopbuk kunne nok blive til en kulinarisk specialitet i ovnen - men ellers er der vist ingen øvrige grunde til at tage dens liv - den har sikkert nok at gøre med rævene lige nu... Jo, den er også en rigtig bambi! Og det skal den have lov til at være, lige så længe den lever! (Anonym fotograf).

7. juni: Så fik jeg nedlagt en buk. Ikke det store at fortælle, skudt på engen fra stigen ved den store bøg et par minutter før lukketid. Brækket vægt 18,5 kg. Det virker som om vægten ikke kan vise andet. Længden på opsatsen er 20 cm. Skudt på 160 meter. Kh Jan Bo

5. juni - Så kom der et par døde bukke til siden:

Knud Brandt, en brav finurlig jæger og foreningsmand har nedlagt en buk, som jeg kun kan misunde ham - tillykke KÆRE Knud, den er fortjent!

Bukken her er nedlagt 17. maj kl.20.55 på min husmandsjagt i Tågerup, kunne følge dens forsigtige færd under hovhækken, et mega gammelt levende hegn med store ege, i ca. en halv time hvor den gav sig tid til at esse ved en af mine små foderspande til agerhøns. Så gik det løs,- fra hegnet og i fuldt trav 200 m. mod remisen og mit tårn, her faldt han for en kugle på 30 meters afstand, vægt 19,5 kg.

Lars Greiersen 

Var lige forbi terrænet efter endt arbejdsdag. Belært af talrige erfaringer gjorde jeg dog kameraet klar, inden jeg nåede "grænsen" - Det tog kun 5 minutter at opleve nedenstående...

Hva' faen - er du nu der igen!! Kan man da ikke få madro??? Det er jo til at få store nosser a'!!!!

Så vendte jeg bilen for at få lidt bedre billeder af ham og 10 sekunder efter kunne jeg tage denne serie - af en anden buk!.... Holdt sf. stille! Færdselsloven overholdt - havde jeg ikke været på fotosafari, kunne jeg have kørt ham ned... Han lever livet til kanten...

Da jeg ville lægge kameraet til side og køre videre, kom denne fyr frem på engen... først nu ser jeg at den sandsynligvis stadig er i bast...

... og råerne er der også, ellers var det jo ikke sjovt at være buk! - Hende her ville jeg ikke turde kontakte på en bar.. hun signalerer vildt meget rå rå! /Ørn

"Min første 6-ender, forendt efter 12 timers pürsch i Strandskoven på Ryegård! Ja, vi tøser er langsomme!" - mailer Marianne Christensen.

----------

I gamle dage kom man hjem fra jagt, sørgede først for hunden, dernæst blev geværet renset, så blev oplevelserne skrevet i jagtjournalen, der blev hilst rigtig kærligt på samleveren (hvis I forstår hvad jeg mener.. høhø!) og endelig tog man støvlerne af! Er det ikke muligt, at I kan vente med det med støvlerne - bare til I har skrevet en god historie til denne side?

 

Min første seksender. Skudt i Marvede ved Næstved. Nåede ikke engang på plads. Så den gå sammen med en rå langs skellet. Bukken blev forskrækket, men vendte tilbage efter ca. 5 min. Skød den på 20 meters afstand og den forendte omgående. Med venlig hilsen Kenneth Skov Olsen

Så blev der igen i år tid til en "safari" i Knuthenborg Park - mandag den 24. maj (2.Pinsedag) kl. 21.20 - nedlagde jeg ham her - i øvrigt lige overfor "tigerskoven"... ....og så er det praktisk med en Heck-Pack fra Andersen. http://www.jagt-grej.dk/ - skriver Per, og jeg må sige at det firma har en masse ting, som jeg ikke anede jeg godt kunne få brug for engang imellem.

Indlægget får mig til at tænke på at rygter vil vide, at nogen er "kommet til" at skyde en kronhjort her i bukkejagten. Tænk hvad det kunne være endt med, hvis Per havde været lisså "blind" på hans Knuthenborg-jagt - Slipper man for konsekvenser, hvis man ringer til politiet og siger at man ved en fejl har skudt en giraf? På Lolland!
Opringning til skytten: "Ja, hej Michael - Du sagde at du ikke havde store bukke på terrænet... Nå, men jeg har altså lige skudt en på 7 meter...!"

24. maj: Her er to mere, som jeg ikke har skudt! OG NEJ! Det er ikke fortrykket til den autoriserede bukkeskive !!!!!!

... til gengæld gik han inde hos naboen, så faktisk var han på den måde udenfor rækkevidde.

.. ham her er til gengæld fuldt lovlig - men han beholdt livet, fordi et par skovgæster også har lov til at færdes i skoven. Faktisk så jeg en buk mere i samme klasse - det hele indenfor 1,5 time midt på eftermiddagen... ØRN.

Pralemorgen 23. maj: Se tekst og billeder HER!

23. MAJ: Jeg så en rå med et sødt lille lam, nogle flere råer, og et par mindre bukke. Kl. 7.15, da der den sidste halve time ikke var sket noget, ringede jeg til Lone, og vi aftalte, at turen gik hjem til morgenkaffe. Fem min. senere så jeg i øjenkrogen på sporet til venstre, at der sprang en buk fra de tætte små bøge over i området med de store, men ret tætte træer. Den gik pænt til og jeg nåede lige imellem to træer i min riffelkikkert at se den i et glimt – og opfattede den som en seksender. Trak riflen så lang tilbage og til venstre jeg kunne og fandt en ca. 1 meter åbning mellem to træer. Besluttede hurtigt, at jeg ville skyde, hvis den kom imellem de to træer. Få sekunder senere kom den frem og stod næsten stille – ikke længe - men nok til at jeg skød, og bukken faldt på stedet. Kuglen var gået gennem hjertet. Solen stod pænt på himlen – en rigtig dejlig morgen. Da jeg kom derned – 40 meter inde i skoven – var det en ulige seksender på 18,5 kg. På vej tilbage til jagthytten så jeg to bukke jagte hinanden fra område 3 til 1. Den bagerste var en pæn seksender. De bedste jagthilsner Poul Henning

Så fik vi den første rigtigt røde sommerbuk på hjemmesiden!!!

Kære venner. Var her til aften nede på jagten i forventning om at møde Jan Bo, men der var ingen Jan Bo. Slog ham på tråden og næh nej, han skulle socialisere deres nye kat, så den kunne blive familieintegreret på bedste vis, så jagtens væsen måtte afvente hans komme i den kommende weekend. Fik lov til at gå en tur i toeren for at se efter den store på engen eller andet godt. Sad i stolen 18.20 og betragtede et righoldigt sceneri med 9 råer og 5 gaffel/ulige seksendere, alle stærke dyr med fremtidigt potentiale. Den store var til stede, men omkring kl. 18.20 kom en buk ud til grøftekanten ved Birkemosen, hvor den gik og småessede, alt imens den mere eller mindre var skjult af kantbevoksningen. Efter et lille stykke tid kom hovedet helt fri af vegetationen – det var en rigtig god seksender, men ikke den store. På grund af vegetationen kunne jeg ikke skyde til den, så jeg besluttede mig for at pürsche den. Tilbage til bilen og hente skydestok og klapstol, kørte ned til Kastaniekrydset og parkerede bilen på Sandåshussiden og i hurtigt trav over vejen og op ad skovvejen til sporet ind til bistaderne. Ind ad sporet og frem til den store veksel, hvor han stod ude for enden v. engen. pürschede på vekslen ind til jeg var omkring 70 meter fra ham. Så begyndte han f….. at gå i rask trav lang engkantens grøft mod hjørnet. Mig frem til kanten for at se hvor han skulle hen. Jo, jo – han skulle da en tur ind på grusbunkesporet, og det skulle jeg f…… også. Jeg fo’r i vild galop over engen og hen til bilen, drønede op til jagtstuen for at se om nogen havde skrevet sig ind i etteren – heldigvis ikke, drønede derefter ned til grusbunkesporet. Mig ind ad sporet i en fart og helt frem til stigen – bingo, der stod han oppe på bakken midt på sporet. Han havde gudskelov ikke opdaget mig – så jeg ophørte med at trække vejret alt imens jeg prøvede at finde en måde at komme op i stigen på uden at blive opdaget. Det lykkedes ikke – og godt det samme, for han drejede af og gik ind i toerens rydning/lysning. Mig tilbage til børnehavevejen og ned og ind ad sporet til lysningen – op i den nys ombyttede stige og tage lysningen i øjesyn – og der stod han! Helt ovre ved bøgekanten nær grusbunkesporet – riflen op til kinden, tre dybe vejrtrækninger og en halv udånding på den sidste – kuglen blev sluppet og han forendte på stedet. Vægt 20,5 kg. og 23,5 i stanglængde. En stor oplevelse i Dianas varetægt. Fritz

Har du prøvet den fornemmelse på pürschen, at du føler dig iagttaget? Du afsøger terrænet igen og igen og der er bare ingenting... indtil du løfter blikket..... FUCK - 2 meter væk sidder der sådan et par helt lydløse næbdyr! Joh, der er stadig nyt at opleve for en gammel bukkejæger.. (Foto: Fritz Wiwel - historie frit gendigtet af Ugly Ørn)

Torsdag d. 20. maj - Så havde jeg chancen! Tog ud til lortestigen allerede kl. 16 - jeg ved jo at den store går der på alle tider af døgnet! Der kom et par teenagelam frem efter kort tid i stigen, herligt at se dem lege og tumle - de er jo nok blevet tæsket væk af mor for kort tid siden - Mindede lidt for meget om mit daglige arbejde.. Så blæste det op - det vil sige, det gjorde det kun i et par buske! Kikkerten op og ganske rigtigt, under buskene kunne jeg ane et dyr - en buk! Nå, for at gøre en meeeeget lang historie kort - så var det en pæn seksender, pulsen op! besluttede at skyde - og i samme øjeblik satte han sig! - Kunne kun se topsprosserne i mere end en halv time... Heldigvis blev han vækket af et par krager, der forfulgte en høg - men da han efterfølgende laaangsomt kom nærmere, var det bare ikke den buk jeg godt ville skyde, så jeg gik ned af stigen og ud af området. Rent faktisk har jeg skudt ham 20 gange inde i mit hoved - og han går der stadig... ØRN

Tirsdag 18. maj tog jeg ud i område 8 omkring 15.30. Var først ude at kigge på engstykket. Her stod blæsten lige ret ned igennem, så hverken dyr eller mennesker ville have lyst til at være der. Så beslutningen blev at placere mig i stigen ved lysningen. Her sad jeg og r.. kedede mig. Ingenting kom forbi, heller ikke ude i periferien, så man i det mindste kunne sige man havde set noget. Så ved 19 tiden gik den dybt deprimerede jager ud på engstykket igen. Ved 19.30 tiden ses en buk 150 meter ude. Den kommer stille tættere og tættere på og efterhånden ses en stor opsats, stor basis og med store perler. Stor var også jægerens bekymringer. Skulle man lade bukken leve videre og blive større, eller?  Bukken kom endnu tættere på stigen, men begyndte at trække over mod naboen. Så nu gik det ikke længere at sidde og overveje pro et contra, der skulle tages en beslutning! Så tænkte jeg på de 3 sultne børn derhjemme, og sidste år hvor jeg ikke skød noget. Så kl. 19.55 flyttede jeg pegefingeren! Rent hjerteskud! Bukken flyttede sig ikke en meter! Vi kan altid diskutere, men med god vilje (min) er det en seksender - på 18 kg. Nabo Hans sagde, at det var en af de største 1. års bukke han havde set og hvis den var blevet skudt på godsets jorder, var jeg blevet hængt! Så det var heldigt, det var hos os selv. Men flot er den. Med venlig hilsen, Jesper Juul

Tirsdag d. 18. maj Kære alle. Som udbasuneret af rygters bureau, har jeg også tilladt mig at nedlægge en buk. Den kom helt som foradviseret af Dennis kl. 20.45 i område 7, hvor jeg havde klemt mig ned i stolen i stigen i hjørnet! Først kom råen i fuld fart og sikrede sig åbenbart, at der ikke var åbenlyse farer, men mente åbenbart at det var alt for koldt for sådan en lille ungmø, så hun forsvandt ind i skoven med det samme. Bukken kom ud i adstadigt tempo og begyndte at æsse på ca. 150 meters afstand. Jeg betragtede ham et stykke tid og syntes at kunne konstatere god kropsfylde og fornuftig opsats. På afstanden kunne jeg se, at det var en seksender (men jeg så ham kun fra højre!). Efter nogen betænkningstid blev jeg enig med mig selv om, at i år ville jeg ikke være helt så afventende og ubeslutsom som sidste år, og da jeg klart mente, at med det gode anlæg og en afstand som anført burde det være et sikkert skud, som jeg så afgav. Efter skuddet var bukken totalt forsvundet – dækket af højt græs – men, - heldigvis stendød! God fornemmelse, men egentlig ret udramatisk. Ringede til Dennis efter hans anmodning herom, og han var så venlig at komme med kæreste, minihund og en hjælpende hånd – tak for det! Vedlægger som ønsket fotos og kan meddele, at Hans ved jagtstuen efter kirurgisk indgreb i kæbepartiet kunne oplyse, at det var en 4 – 5 års buk. Den vejede 18 kg. Kh Per.

Tirsdag d. 18. maj. Hej Ørn. Jeg kan læse, at du skriger på materiale til bukkesiden, hvorfor man jo blev nødt til at tage ned og skyde sig en buk, - nu hvor vejret arter sig. Skønt det så lidt dystert ud, havde Tanev jo lovet bukkevejr, - og det blev det så. Var på plads fra morgenstunden og bemærkede, at en årsbuk og nogle hundyr allerede var oppe. Havde tidligere konstateret mange skrab og fejninger i et bestemt område ca. 100 meter foran mig. Vinden var god, det småblæste og det var lidt køligt. Heldigvis kom bukken allerede efter 40 minutters venten. Så i kikkerten, at han var en god seksender og gjorde mig straks klar. Skød med det samme, mens han fejede og skrabede. Bukken skønnes at være 4-åring og med en stanglængde på 22,5 cm.

Mandag d 17. maj var udsigten ”bedre vejr og ingen regn, så kl. 4 stod jeg op og kørte ned på terrænet. Ankom til område 3 og stigen på marken kl. lidt i 5 og så et par råer passere v remissen, men ca. 5.15 kom den store buk (opsatsen kunne ses på 300-400m uden kikkert) fra den lille mergelgrav til venstre/ bagved remissen. Pludselig satte han i vildt løb efter en lille gaffelbuk ved skovkanten, den blev jaget mod skoven –ja,  lige ned mod min stige kom de farende; den lille buk sprang for livet over grøften; mens den store buk stoppede op, men vendte bagen til mig, valgte så efter et øjebliks tøven at følge efter den lille buk og sprang også over den dybe grøft, men da var jeg stadig helt klar, og skuddet faldt lige efter han satte alle fire ben i jorden på modsatte grøftekant. Bukken forendte på skudstedet, en flot og lige 6-ender på 18,5 kg. En hurtig, men meget intensiv jagtoplevelse. Fra bukken blev observeret langt ude til den forendte på grøftekanten gik der ca. 5 min. En dejlig debut med min nye riffel; en Schultz Larsen 308 Win. Jeg nåede også på job og havde naturligvis ”bukkebrød” med til lægehuset den dag. Knæk og bræk. Hilsen Lone

17. maj: En dejlig søndag: Efter en nat uden megen søvn pga forventningens glæde, blev det endelig tid. Gennem hele vinteren har jeg fulgt især en buk, den der sammen med et par råer, et par smaldyr og en spidsbuk, har gået lige præcis hvor jeg skal sidde de første par dage af bukkejagten. De sidste to uger har rapsen dog vokset alt for meget, og det er nu svært at se noget i den, så jeg håbede den ville komme ud på hveden. Kl. 0420 var jeg på plads i gærdet, op af et træ jeg kunne bruge som anlæg. Regnen blev værre og værre, irriterende med regn denne dag, men der gik ikke mange minutter, så kom ræven og satte sig lige foran mig, meget provokerende, men sjovt at se den trods alt. Uret blev kontrolleret, og nu var kl. 0503, så kan bukken bare komme. Hvedemarken blev tjekket grundigt med kikkerten, men ingen buk, den lille åbne remisse i rapsmarken blev tjekket, men ingen buk.

Så blev resten af rapsmarken tjekket, og hvad var det, noget bevægede sig, der var han, bukken som jeg gerne ville have hjem på væggen. Om det var held, god deodorant eller mangel på samme, men han kom lige i mod mig, da han nåede det yderste sprøjtespor (som er meget bredt), ja så var muligheden der og jeg skød ham med en kugle der gik ind lidt højt, men tog hjerte og lunger på vej ud, bukken lå forendt i knaldet, en rigtig flot og symmetrisk seksender. Kl. var 0508. Senere denne dag var jeg til en rigtig hyggelig konfirmation, hvor der ikke manglede noget, festhumøret var i top ovenpå bukkeoplevelsen. Sidst på eftermiddagen fik jeg så at vide, at AGF var rykket ud af superligaen, en dejlig søndag var fuldendt!!! Mvh Torben Broløs.

16. maj: Så blev det "jul" - For første gang er det andet år i træk at jeg ikke startede bukkejagten inden solopgang på premieredagen. Det skulle senere vise sig at være heldigt, ud over at jeg slap for at blive pissevåd og forfrossen... Men først til rygter og historier: I det område jeg selv jager i, (når jeg ellers ikke er for magelig), blev der skudt flere bukke: Dennis skød en nyfejet gaffelbuk, fint nok - selv om han nok burde havde skudt den store, der jagtede den... Hæhæ!

Dagens bedste historie begynder her - to nyjægere, far og søn - bestod riffelprøven i fredags - og skød begge hver en buk på morgenjagten! Det var svært at se, hvem der var mest stolt eller positivt påvirket!! Far her udtalte dog off the record at han var glad for at han havde skudt den største ;-) - Senere på dagen skød han så en mere - en buk så stor at den selv efter garvede jægeres vurdering er STOR! Det må siges at være en udfordrende start på et jægerliv - det er de første to stykker vildt han nogensinde har nedlagt!!!

Knægten havde en spændende pürsch på over en time med "stalker" og det hele gik op i en højere enhed - her bliver der fortalt og vejledt og evalueret ..

..helt ned til sidste vigtige detalje - kød til bordet!....

.. her er et par stykker fra kærneområdet - (men vi har dem altså også i den størrelse) ...

- der var flere, men ingen historier...

Så lad mig slutte med min egen: Jeg havde sat uret til kl. 4 - men med den vejrudsigt havde jeg ikke engang taget riflen ud af skabet - og der fik den lov til at blive, for jeg gider ikke sidde og fryse min mås og blive helt kold og ikke kunne reagere, når det så endelig kan komme til at gælde - der er masser af bukkejagt tilbage! Så jeg mødte i jagtstuen kl. 8:30, fik en kop kaffe og en masse oplysninger og historier - (for man oplever jo under alle omstændigheder NOGET, hver gang man drister sig ud i naturen!) - Denne gang var det oplevelser som "Jeg kunne ikke se forskel på en græstot og en hest på grund af tåge!" - "Der var så meget vand, at jeg oplevede at der kom en and padlende forbi i grøften neden for min stige!"

.... Så jeg kørte lidt rundt for at snuse hos naboerne og endte hjemme, med at se formel 1 fra Monaco - spændende! Da det var slut, havde jeg tænkt så meget over situationen, at jeg valgte at køre en tur ud i terrænet - for jeg har et rent skovstykke her i den første uge, og da vejret er som det er/var, må der være størst sandsynlighed for at dyrene bliver i læ og rimeligt tørvejr - så afstiafsted - vinden er godt nok forkert i fh. til den stige jeg vælger, men jeg ved at der går en god buk, så ind ad sporet og op ad stigen - for at møde en LORT!

Nu er jeg ikke Sebastian Klein - så jeg kan ikke gætte en lort - men lugten, formen og størrelsen kan kun henføres til et vildsvin, en kondor med tynd mave, en ko, en bjørn eller et menneske! Heldigvis kan sædet vendes, så jeg kunne sætte mig i sitzen og filosofere lidt over lorten, som nu er begyndt at lugte lidt mere efter at være blevet vendt på hovedet - for den klistrer stadig til sædet... Først udelukker jeg de mulige leverandører, der ikke kan flyve eller kravle - altså ud med vildsvin og ko - så ryger kondoren, for en kondor med racermave kan slet ikke levere sådan en koncentreret herrelort! - Endelig udelukker jeg også bjørn, for der var ikke kradsemærker i hverken træet eller i de rørskåle vi har sat på gelænderet, og med den levering skal man altså have holdt fast i et eller andet!

Men om det var lorten eller min egen mølædte camouflagepåklædning der lige var taget ud af skabet, der fik den lille 6-ender der kom frem 10 minutter efter jeg havde sat mig i lortestigen - til at vise sig i bare 3 sekunder og derefter løbe 2 kilometer (overdrevet for historiens skyld) væk og så gå forbi mig inde i granerne, så jeg kun kunne se løbene... - Ja, det blæser i vinden...

MEN som sagt i starten var jeg heldig i dag - hvis jeg var taget ud på morgenjagten, i bælgravende mørke, kl. "lort" - så havde jeg også SAT mig i den LORT - og så ville jeg være blevet lidt negativ og det ville så have gået ud over en hel del borgere og kollegaer på jobbet - nu er sagen blot den at det var for koldt og at jeg nok afspadserer "lidt" i de kommende dage.... - for den rigtig store går jo derude... ;-)

KOM NU MED NOGLE BILLEDER OG HISTORIER!!!

ørn!