Bukkeoplevelser 2005
Premieren i Sverige
Torben Broløs leverede 3 bukke.
24. juni - Michael Sørensen skriver:
Føljetonen fra Søllerup.
Endelig nåede vi 16. maj! Forventningens glæde ville ingen ende tage - oven på sidste års kanondebut var jeg klar - 2 bukke den 16. sidste år, burde vel give mindst én i år - jeg skulle blive klogere!! Premieremorgenen var kold, enormt kold - og bukke var der ingen af, så forventningerne til jagtkammeraternes succes var ikke store, da jeg forlod min post.
Snart begyndte jungletrommerne at buldre - Vandværks Carsten havde skudt sin første buk og tilmed en rigtig god en (perfekt Carsten!!) - formanden havde brilleret med 2, Ove med 1 osv. Dagene gik og rygterne ville vide, at jeg var i stærk konkurrence med ISO-Kvikken, der jagtede den samme buk, som jeg. Ihærdigt kørte jeg efter bukken 5 dage på stribe, indtil Kaj skød den en tirsdag aften ca. 150 m fra, hvor jeg sad og ventede - "hatten af for den bedste jæger!"
De fleste af jagtkammeraterne havde nu skudt buk, Torben, en rimelig, far - en kæmpe én, Flemming, en endnu større, Mogens en ligeså stor + mange flere. NB. Mogens’ post i 2006 bliver midterrabatten på Vordingborgvej, men tro mig, her skyder han også buk.
Nu var vi ved at være godt inde i juni måned, og mit humør faldt for hver dag, der gik – ”træerne og himlen, Michael! Det har du prøvet før!” 12. juni ringede telefonen, næstformanden havde skudt en ganske god buk - tilmed den første med riffel - stort tillykke. Den 13. juni var jeg alene hjemme, så noget skulle der ske, selvom vi var midt i den stille periode.
Med riflen på nakken fandt jeg vej til stigen for Gud ved hvilken gang. Så snart jeg havde sat mig, fik jeg øje på et dyr 200 m ude - mig ned af stigen og i bedste indianerstil sneg jeg mig langs hegnet hen til et stort træstød, hvor jeg kunne få nyt dække. Dyret, en rå, gik der stadig, men buk var der ingen af. Tiden gik, råen forsvandt og stilstanden oprandt. 30 min. inden solnedgang så jeg et dyr komme travende imod mig – BUKKEN! - op med riflen, fandt bukken i kikkerten, men nej han forsvandt i hegnet - fuld af mismod og selvmedlidenhed gav jeg mig igen til at vente - kragerne skabte sig højlydt 200 m derfra, så jeg var sikker på, at det nu var der, bukken befandt sig. 15. min. senere kom bukken igen, direkte imod mig i rimelig fart, ”Stop nu!” tænkte jeg i mit urolige sind (bukkefeberen bredte sig) – ”Ikke nærmere!” Bukken var snart kun 10 m fra mig - som kaldet stoppede den op, jeg slap kuglen og på trods af den korte afstand, sad kuglen perfekt (så jeg må egentlig have holdt forkert!).
Bukken, en ulige gaffel, lå så smuk og rød i aftensolen, mange ville sige den var for lille til at skyde - for mig betød han, at jeg havde en kanon succesoplevelse, som jeg aldrig vil glemme, og pavestolt drog jeg hjemover.
Michael
11. juni:

Stefan Olesen, Sandbygaard
Hr. Æresmedlem Mogens Andersen, omkr. Søllerup?

Bukkene er skudt på Holmegaards gods, og var mine første bukke, den ene ser lidt sjov ud! Ingen problemer, ingen bukke feber, "det var bare" en god jagtoplevelse, som det kan anbefales til alle som ikke har skudt en buk endnu.
mvh
ebbe

Holmegaard, Ove Jensen

Giesegaard, Fritz Wiwel (buk trafikskadet, bl.a. brækket forben).
Sandbygaard, Per M. Jensen
Sandbygaard, Jens Hedegaard
Udenlandske
Jørgen Ørn Bentzen - Polen